Tilmelder du dig Faglige Seniorers nyhedsbrev, kan du blive den heldige vinder af et kropophold for to. Personerne på billedet optræder ikke i artiklen.

Jublende vindere: Nu skal vi på kro

De vandt kroophold i Faglige Seniorers konkurrencer. Heidi fra Fyn: ”Jeg vil overraske min mor”. Svend Aage fra Grevinge: ”Konen skal med”. Vil du vinde? Se i artiklen!

Senest opdateret: onsdag 6. juni 2018

”Er det rigtigt? Har jeg vundet? Hvad… et kroophold for to? Med to overnatninger…? Hvor fantastisk. Tak.”

Heidi Aggerholm var fuldstændig paf. Men det er sandt.

Jamen, det er jo så dejligt. Jubiiii.

Sammen med over 1.300 andre ”likede” hun Faglige Seniorers Facebook-side i konkurrencen om et kroophold for to med to overnatninger samt middag og morgenmad.

Og vandt.

”Jeg plejer ellers aldrig at vinde noget, ” fortæller den glade vinder, der bor i Svendborg.

Vil overraske mor

Hun vil overraske sin mor med præmien og invitere hende med på kroophold.

Vil du vinde?

  • Du har ligesom Heidi og Svend Aage chancen for at vinde et krophold med for to med to overnatninger med morgenmad og middag. Værdi: 1.799 kroner.
  • Du kan vælge mellem 70 kroer i Danmark.
  • Du er med i konkurrencen, hvis du tilmelder dig Faglige Seniorers nyhedsbrev på vores hjemmeside.
  • Alle der har tilmeldt sig deltager i konkurrencen.

”Min mor er 73 år og netop blevet alene, efter at min far er kommet på plejehjem med svær demens. Det har været en hård tid for hende og oveni faldt hun forleden og slog hovedet. Min mor trænger virkelig til at komme væk og slappe af nogle dage,” fortæller Heidi.

Glad for Facebook

Til daglig og arbejder Heidi på en institution med udslusning af kriminelle, men skulle hjælpe sin mor med at finde ud af, hvad hun gør i situationen som ”enlig” pensionist.

”Jeg surfede på nettet og så dukkede Faglige Seniorer op. Ja, så bestilte jeg Seniorhåndbogen, som min mor nu bruger flittigt. Og siden er jeg blevet rigtig glad for Faglige Seniors hjemmeside og Facebook-side,” fortæller Heidi.

Har ikke holdt ferie i 10 år

Og hvor skal din mor og dig på kro?

”Hmmm, min mor har ikke holdt ferie i 10 år. Så det kan næsten være hvor som helst, men måske Nordsjælland. Eller ved Silkeborg-søerne. Der skulle være så smukt,” lyder det fra Heidi.

Har jeg vundet et kroophold?

Også i Grevinge var jublen stor hos Svend Aage Rosendahl-Rasmussen, der har tilmeldt sig Faglige Seniorers nyhedsbrev. Og dermed var med i den konkurrence, hvor præmien også var et kropophold for to med to overnatninger samt middag og morgenmad.

”Ja, det er Svend Aage. Hvad har jeg vundet? Et kroophold? Det kender jeg ikke noget til,” lød det først i telefonen, men så bliver der råbt i baggrunden:

”Jo, jo… jeg tilmeldte os i formiddag, Svend Aage….”

Det var konen. Og pludselig gik der en prås op for vinderen:

”Jamen, det er jo så dejligt. Jubiiii.”

VVS’er blev fyret efter 40 år

Svend Aage er 68 år og har arbejdet som VVS’er i 40 år i samme firma, hvor han blev udlært. Men han blev fyret i 2008, da finanskrisen satte ind.

”Det var barskt. Og jeg havde meget svært ved at finde job. Jeg var arbejdsløs i lang tid, men fik så arbejde i en børnehave. Der var jeg, indtil jeg gik på efterløn,” fortæller Svend Aage.

Og hvem vil du tage med på krophold?

”Min kone naturligvis. Det fortjener hun,” griner Svend Aage.

Hvilken kro det skal være, ved han endnu ikke.

Kan vælge mellem 70 kroer

Vinderne kan vælge mellem 70 kroer i Danmark. Præmien har en værdi af 1.799 kroner.

Faglige Seniorer ønsker vinderne tillykke.

Først publiceret: onsdag 2. maj 2018
Artiklen er sidst opdateret onsdag 6. juni 2018 kl. 10:44

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Combell - staging