Corona: Sådan aflaster du din læge
Hjælp med at aflaste sundhedsvæsenet: Brug appen “Min Læge“ på mobilen til receptfornyelse, henvisninger og korte spørgsmål til din læge.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Din egen læge og resten af sundhedsvæsenet får mange henvendelser om corona-virus.
Hvis du ikke selv er ramt af den frygtede sygdom, kan du være med til at aflaste lægen, hvis du bruger appen “Min læge” på din mobiltelefon eller tablet, når du skal have fornyet en recept, have en henvisning, eller hvis du har et kort spørgsmål til din læge.
Hent “Min læge” til din telefon eller tablet
- Hent appen til din telefon eller tablet
- Log på med NemID
- Vælg en kode på fire tal
- Du kan også logge på med touch eller face id.
“Min læge” indeholder:
- Oplysninger om din egen læge (kontaktoplysninger, åbningstider og ferieafløser)
- Lægevagten (ring til lægevagten i din region – udenfor din læges åbningstid)
- Aftaler med egen læge (se dine tidligere og kommende aftaler)
- Booking af tid hos din egen læge
- Indbakke (se din e-konsultationer, stil spørgsmål og få svar)
- Medicin (viderestilling til app’en Medicinkortet)
- Vaccinationer (se dine udførte og anbefalede vaccinationer)
- Påmindelser om vaccinationer, aftaler mv.
- Henvisninger (se aktuelle henvisning fra din læge)
- Diagnoser (se udvalgte diagnoser og forløbsplaner for KOL og diabetes)
- Laboratoriesvar
Snart kommer “Min læge” også til at indeholde videokonsultation
I løbet af uge 13 er de fleste læger med i tilbuddet om videokonsultation. På den måde bliver det mere sikkert at være i kontakt med lægen, uden at risikere at blive udsat for smitte.
Du kan se med det samme, om din læge giver mulighed for videokonsultation.
På Twitter opfordrer sundhedsminister Magnus Heunicke alle til at bruge appen.
Hjælp med at aflaste vores sundhedsvæsen: Brug App’en Min Læge til receptfornyelse, henvisninger og korte spørgsmål til din læge. Tak. Sammen med @Plolaeger arbejder vi på at tilbyde videokonsultationer i Min Læge app’en som alternativ til fysisk fremmøde. #sundpol #COVID19dk https://t.co/o2deKq1JJE
— Magnus Heunicke (@Heunicke) March 21, 2020
Se video om appen her:
3 andre gode apps fra det offentlige
Medicinkortet
Medicinkort appen giver nem adgang til at se, hvilken medicin du får, dine recepter og mulighed for at forny recepter.
NemID Nøglekort
Nøglekort appen gør det nemt og sikkert, at bruge NemID.
e-Boks
e-Boks appen giver nem adgang til at se breve og dokumenter i din e-Boks.
Få de seneste nyheder og råd til seniorer om corona
Gør som 160.000 andre seniorer.
Få vores gratis nyhedsbrev om corona, pension, tillæg og meget andet. Samtidig deltager du i konkurrencen om brunch for to
Først publiceret: mandag 23. marts 2020
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 14:41