Seniorer kan få op til 3.000 kroner i tilskud til en uge på højskole.

Seniorer får 3.000 kroner for at tage på højskole

Nedsat pris for at tage på seniorhøjskole, hvis du er over 70 år, selvhjulpen og modtager ældrecheck.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Der er tusindvis af kroner at få, hvis du tager på seniorhøjskole i foråret. Men du skal være hurtig. Det er først til mølle.

”Vi har i øjeblikket midler til, at ældre +70, der modtager ældrecheck, kan få et stort tilskud til kurser på en af de 4 seniorhøjskoler,” oplyser specialkonsulent Jakob Hvenegaard Andersen fra højskolernes forening.

Der er tale om kurser, der afvikles frem til 30. juni 2021.

Du kan få tilskud på følgende højskoler:

SeniorHøjskolen Nørre Nissum, Højskolen Marielyst, Rude Strand Højskole og Liselund Højskole.

Sådan er reglerne

Du skal sende en ansøgning om at komme på kursus til nedsat pris. Få eventuelt en pårørende til at hjælpe dig.

På et ugekursus gives der 3.000 kroner i tilskud ved fuld ældrecheck. Ved delvis ældrecheck gives der 1.500 kroner i tilskud. Til et 14 dages kursus gives der henholdsvis 4.000 kroner og 3.000 koner. i tilskud.

Da prisen på et kursus varierer fra cirka 3.500 kroner til 7.000 kroner for hver uge, vil din egenbetaling dermed være mellem 500 og 4.000 kroner afhængigt af kursets angivne pris.

Ældrecheck skal medbringes på højskolen som dokumentation.

Tilskuddet til højskolekurser kommer fra retsmidler fra Kulturministeriets “Pulje til kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter til sårbare, udsatte og ældre under coronakrisen” som blev uddelt i 2020.

Skal have coronapas

Se den enkelte skoles hjemmeside, eller kontakt højskolen pr. telefon for at få oplyst kursusprisen.

SeniorHøjskolen
Telefon: 97 89 10 11

Højskolen Marielyst
Telefon: 54 13 63 61

Rude Strand Højskole
Telefon: 86 55 89 44

Liselund Højskole
Telefon: 58 52 31 20

Det er en betingelse for at deltage på et højskolekursus, at du kan fremvise et gyldigt coronapas som dokumentation. Enten for en negativ test, der ikke er over 72 timer gammel, eller at du er vaccineret eller har været smittet med corona.

Læs mere om tilskud, hvilke kurser der udbydes og betingelser på Højskolerne hjemmeside HER.

Del det gode tilbud til andre

Du kan dele det gode tilbud med andre på Faglige Seniorers Facebook-side.

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/3923538411027741

Først publiceret: torsdag 29. april 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:32

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Combell - staging