Hvor beskyttet er man efter første stik?

To uger efter du har fået første stik med mRNA-vaccinen fra enten Pfizer eller Moderna, er du så godt beskyttet, at det udløser et coronapas i Danmark.

Så hvorfor skal vi også have det andet stik med mRNA-vaccinerne?

En del af forklaringen er ganske simpel: Forskerne brugte to doser, da de testede, om vaccinerne virkede.

Det fortæller Anne Spurkland, som er professor ved Universitetet i Oslo, immunolog og aktuel med bogen “Frisk nok!”, om immunforsvaret.

“Man ved, at immunreaktionen bliver stærkere ved den anden vaccinedosis. Derfor brugte man to doser i studierne, fordi det var vigtigt med et klart svar. Der var brug for at vide med sikkerhed, at vaccinerne virkede midt i en pandemi.”

De to fase-3-studier, som var grundlaget for den foreløbige godkendelse af mRNA-vaccinerne, viste, at risikoen for at blive smittet, faldt dramatisk 10-11 dage efter første dosis.

“Den yderligere beskyttelse ved anden dosis er næsten ikke målbar på graferne, som illustrerer vaccineeffekten i disse studier. Men de var også designet med kortest mulig mellemrum mellem første og anden dosis, blot tre og fire uger.”

I dag anbefaler den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI), at både Pfizer- og Moderna-vaccinedoserne bliver givet med 12 ugers mellemrum for personer under 65 år og uden underliggende sygdom.

“Så er spørgsmålet, hvor længe beskyttelsen efter vaccinerne varer. Det har vi kun kunnet observere i mindre end et år, så det ved vi ikke med sikkerhed, men det tegner godt indtil videre,” siger Anne Spurkland.

Har ældre og yngre forskellig beskyttelse?

Unge mennesker har som regel et stærkere immunsystem end ældre. Vil en 20-årig være mere beskyttet 3 uger efter den første vaccinedosis end en 50-årig?

“Der er individuelle forskelle i folks respons på vacciner. Alder, sundhedsstatus, køn, genetik, hvilke virusser og bakterier, vi tidligere er stødt på, har effekt,” skriver Gunnveig Grødeland i en e-mail til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Hun er vaccineforsker ved Universitetet i Oslo.

“Når det er sagt, vil en person på 20 år typisk være i stand til at danne en noget stærkere immunrespons end en ældre person efter både den første og anden vaccination,” siger hun og fortsætter.

“På den anden side er det umuligt at sætte et eksakt tal på, hvor beskyttet en person vil være baseret på alder på tidspunkt X efter vaccinationen.”

Hvorfor skal vi overhovedet have to doser?

Forskerne vurderer også, at anden dosis har en effekt på risikoen for smittespredning.

“Efter den anden vaccinedosis danner vi signifikant stærkere immunrespons end efter den første dosis, og det øger også sandsynligheden for, at der dannes hukommelsesceller, der vil være i stand til at yde langvarig beskyttelse mod SARS-CoV-2,” skriver Gunnveig Grødeland i sin e-mail.

“En stærkere immunrespons reducerer sandsynligheden for, at man kan sprede smitten yderligere.”

Anne Spurkland mener også, at vi har brug for to vaccinedoser, hvis vi skal mindske risikoen for at sprede smitte så meget som muligt.

“Dosis nummer to skaber en bredere immunrespons,” siger hun.

Men det er ikke sådan, at virussen preller af på dig, selvom du er blevet vaccineret. Det er ikke derfor, at vaccinerede mennesker  sjældnere smitter andre, forklarer hun.

“For at afværge, at virussen overhovedet smitter dig, skal du have antistoffer på overfladen af ​​dine luftveje. Men med en vaccine i musklen er det ikke den type antistoffer, der bliver dannet flest af. En vaccine, som vi kunne sniffe op i næsen, ville have været bedre,” siger Anne Spurkland.

mRNA-vaccinerne forhindrer altså ikke virussen i at smitte celler i luftvejene, men kroppen reagerer hurtigere på virussen, hvis man er vaccineret.

“Så er der et kortere tidsrum, hvor vi er smitsomme, og vi producerer langt mindre virus, end vi ville have gjort, hvis vi ikke var blevet vaccineret. Men vi kan ikke udelukke, at vi kan være smitsomme, selvom vi er vaccineret.”

Mindre smitte efter to doser?

I Norge skal personer med beskyttet status stadig bære mundbind i det offentlige rum. Men hvor meget mindre er risikoen for at smitte andre efter dosis nummer to end efter dosis nummer et?

Det afhænger af den immunrespons, der dannes i hver enkelt person, ifølge Gunnveig Grødeland.

“For samfundet er det sådan, at man er interesseret i summen af ​​effekterne i en række vaccinerede mennesker, og hvad den enkeltes immunrespons er, er underordnet. Jo flere mennesker, der har en vis immunologisk beskyttelse, desto vanskeligere vil det være for virussen at finde nye værter at smitte. Så bliver pandemien bremset eller stoppet,” skriver hun.

“Efter den anden vaccination vil man typisk have adskillige neutraliserende antistoffer til stede, hvilket selvsagt hjælper med at reducere risikoen for yderligere smitte. Når det er sagt, så ser vi, at selv den første vaccination kan hjælpe med at reducere smittespredningen i samfundet på en god måde.”

Hvad ved vi ikke om effekten af den første dosis?

Hvad angår viden om effekten af den første dosis, er spørgsmålet snarere, hvad vi egentlig har brug for at vide på forskellige tidspunkter, siger Gunnveig Grødeland.

“Vi ved meget om, hvordan immunresponsen dannes, og at det bidrager til både beskyttelse af individet og reduktion af smitte i samfundet.”

“Det, vi kun ved lidt om, er, hvordan immunresponsen dannes i os. Vi ved, at der er individuelle variationer, men vi ved også, at når du opnår god vaccinedækning i samfundet, vil bundlinjen være, at vi alle er godt og grundigt beskyttet.”

Denne artikel stammer fra Videnskab.dk, som har stillet artikler om corona til rådighed for andre medier.

Først publiceret: onsdag 9. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret onsdag 9. juni 2021 kl. 16:14