Bliver du ramt af sygehus-konflikt? Se det her
På lørdag strejker sygeplejerskerne. Se her hvilke sygehuse, der bliver ramt, og om du bliver berørt.
Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021
Fra på lørdag er der konflikt på sygehuse, hvor sygeplejerskerne strejker efter at have et flertal har stemt nej til forligsmandens mæglingsforslag.
Det betyder, at 10 procent af alle sygeplejersker i regioner og kommuner går i strejke. I alt er 5.000 sygeplejersker i konflikt.
På de afdelinger, der er udtaget til konflikt, sendes de strejkende sygeplejersker og radiografer hjem.
Det er de ikke-akutte, planlagte operationer og behandlinger, der udskydes. Eksempelvis brokoperationer og operationer af knæ og hofter.
Hvis man som patient er omfattet af konsekvenserne ved konflikten, får man besked fra sin region.
Her er listen
Du kan se den fulde liste over sygehuse og de afdelinger, der er ramt, HER (download word-fil)
Eller se oversigten HER (uden dowload)
Nødberedskab
Under konflikten vil der være et nødberedskab, som udfører uopsætteligt og livsvigtigt arbejde.
På forhånd er covid-afsnit, kræft-, børne og psykiatriområdet undtaget fra konflikt.
Her kan du se, hvilke hospitaler og kommuner, der er udtaget til konflikt.
Listen omfatter ikke de konkrete afdelinger.
I kommunerne på listen er det sygeplejersker i hjemmeplejen, sundhedsplejen og på bosteder der strejker.
Det er en god ide at orientere dig om, hvilke afdelinger der er ramt ved at kontakte sygehuset eller kommunen.
Her er der konflikt
Region Hovedstaden
Amager Hvidovre Hospital
Bispebjerg Frederiksberg Hospitaler
Herlev Gentofte Hospitaler
Rigshospitalet
Bornholms Hospital
Nordsjællands Hospital
Frederiksberg Kommune
Gladsaxe Kommune
Københavns Kommune
Hillerød Kommune
Halsnæs Kommune
Region Midtjylland
Regionshospitalet Randers
Hospitalsenhed Midt
Aarhus Universitetshospital
Hospitalsenheden Vest
Regionshospitalet Horsens
Aarhus Kommune
Silkeborg Kommune
Region Syddanmark
OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus
Region Syddanmark, Regionshuset
Sydvestjysk Sygehus
Sygehus Lillebælt
Sygehus Sønderjylland
Fredericia Kommune
Odense Kommune
Tønder Kommune
Region Nordjylland
Aalborg Universitetshospital, Thisted
Aalborg Universitetshospital, Hobro
Aalborg Universitetshospital, Farsø
Aalborg Universitetshospital, Frederikshavn
Regionshospital Nordjylland, Hjørring
Aalborg Kommune
Region Sjælland
Slagelse Sygehus
Næstved Sygehus
Holbæk Kommune
Ringsted Kommune
Først publiceret: tirsdag 15. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 14:21