Et nyt hold af dygtige bagere er parat i den 10. sæson af "Den Store Badedyst".

Endelig weekend: Det kan du glæde dig til at se i TV

Den Store Badedyst tager hul på 10. sæson med et brag i denne weekend.

Senest opdateret: torsdag 6. januar 2022

Det dejlige ved Vild Med Dans er deres aktualitet. Torsdag var der premiere på den nye James Bond film i Danmark, og i dag fredag har de James Bond-tema i deres program. Den måde at have fingeren på pulsen er en af grundene til at danseprogrammet nu på 17.sæson stadig er ugens mest sete program.

I tirsdags tog vi hul på en ny sæson af “Frank & Kastaniegaarden”, og i morgen lørdag er det “Den Store Bagedyst” der går i gang i kageteltet påny, og lørdag starter en ny sæson af “Klovn”.

Med fare for at gentage mig selv fra sidste uge: Efteråret er bare den bedste TV-sæson!

Go’ TV-kigning!

Vild med dans, fredag 1. oktober kl. 20.00, TV2

Danserne og musikken står i James Bonds tegn, når der skal danses igennem i aftenens program. Tonerne fra de legendariske film danner baggrund for parrenes dans i kampen om at gå videre.

Den Store kagedyst, lørdag 2. oktober kl. 20.00, DR1

Der er “Klar, parat, bag!” når Timm Vladimir som vært, dommerne Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo og en masse veloplage bage-kyndige deltagere er tilbage i kageteltet i det populære program, der fejrer 10 års jubilæum i år.

Klovn, lørdag 2. oktober kl. 21.15, TV2

Enten elsker man “Klovn” eller også er man slet ikke til denne form for “Frank-humor”. Men for de mange, der er vilde med Casper Christensens crazy-humor, kommer der en ny sæson nu. I dette afsnit skal Michael Carøe hjælpes ud af en “SOS”, men Frank tramper igen rundt i tingene, og gør alt pinligt ud over alle grænser.

DR2’s store danske rockhistorie, søndag 3. oktober kl. 21.00, DR2

Den garvede forsanger i rockbandet DAD, Jesper Binzer, er vært i denne nye serie om den danske rockhistorie. Han møder bl.a. Dizzy Mizz Lizzy, Sanne Salomonsen, TV-2, Volbeat og mange flere.

Jægerkorpset, mandag 3. oktober kl. 20.30, DR1

Den glimrende serie om optagelsesprøven til det danske Jægerkorps nærmer sig slutningen, og de allersidste får skal skilles fra bukkene. Men er jeg den eneste, der sidder og tænker, at alle dem, der er sløret, er dem, der består og bliver optaget i det hemmelige Jægerkorps?!

 

Top 5 i sidste uge

  1. Vild med dans, TV2, 700.000 seere
  2. Alle mod 1, DR1, 554.000 seere
  3. 3 x Beliggenhed, TV2, 543.000 seere
  4. Anne og Anders i Norden – Færøerne, DR1, 529.000 seere
  5. Kronprinsparrets priser 2021, DR1, 512.000 seere

3 sene Stjerneskud

Strictly Ballroom, fredag 1. oktober kl. 00.55, TV2

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har set “Strictly Ballroom”. Det er instruktøren Baz Luhrmann, der har skabt denne geniale og fuldstændig hypnotiserende australske film med danseren Paul Mercurio i hovedrollen.

GoodFellas, lørdag 2. oktober kl. 21.15, 3+

Når der står instruktør Martin Scorsese, så ser jeg altid filmen. Han har – vist nok – aldrig lavet en dårlig film! GoodFellas er i dag en klassiker blandt gangsterfilm. Og med Robert De Niro og Joe Pesci i hovedrollerne, så er man rigtig godt underholdt.

Ud og stjæle heste, lørdag 2. oktober kl. 21.55, DR1

Legendariske Stellan Skarsgård har en af hovedrollerne i dette norske drama. Han spiller pensionisten Trond, der konfronteres med en skelsættende sommer i 1948. Danske Danica Cukic (fra Netflix’ “Kastanjemanden”) medvirker også.

Først publiceret: fredag 1. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret torsdag 6. januar 2022 kl. 14:15

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Combell - staging