Rekordoverskud i bank, men du skal betale mere i negativ rente

Nordea øger overskud med en milliard oven på genåbning, og ændrer den negative rente til 0,7 procent.

Senest opdateret: søndag 14. november 2021

Nordea har tjent 7,4 milliarder i tredje kvartal. Det er en fremgang på 1,2 milliarder sammenlignet med 2020.

Stigende indtægter har løftet overskuddet hos Nordens største bank, Nordea, i tredje kvartal. Det viser regnskabet for perioden, skriver Ritzau.

Her har banken tjent, hvad der svarer til 7,4 milliarder kroner. Samme periode sidste år var der et overskud på 6,2 milliarder kroner.

I kvartalet har Nordea tjent syv procent mere i renter fra kunderne, mens indtægterne fra gebyrer er steget med 19 procent.

Det betød, at banken havde indtægter på i alt 17,4 milliarder kroner i tredje kvartal. Det er 1,4 milliarder kroner mere end samme kvartal i 2020.

Samtidig blev udgifterne holdt på nogenlunde det samme niveau, hvilket betød, at driftsresultatet voksede i kvartalet. 

Negativ rente bliver dyrere

Tidligere på ugen oplyste banken, at renten for privatkunder sænkes hos Nordea til minus 0,7 procent. Den gælder indlån over 100.000 kroner.

Det betyder, at det kommer til at koste endnu mere at have beløb over 100.000 kroner stående i banken.

Før var den minus 0,6 procent. Har man 250.000 kroner stående, koster det nu 1050 kroner om året. Tidligere ville det have kostet 900 kroner.

Negativ rente i banker

Her kan du se negativ rente i banker lige nu.

I de fleste banker er den negative rente lige nu -0,6 procent i rente på alt over grænsen, men flere banker er ved at ændre den negative rente til -0,7 procent.

Den højeste bundgrænsen for negativ rente i banken er normalt afhængig af, at du har din NemKonto i den pågældende bank. Har du ikke NemKonto i banken, skal du betale negativ rente af hele dit indestående. Derfor hjælper ikke at flytte pengene over i flere banker.

Arbejdernes Landsbank:  100.000 kroner (-0,6 procent) (Fra 15. oktober 0 procent)

Coop Bank: 100.000 kroner

Danske Bank:  100.000 kroner (-0,7% i rente)

Handelsbanken: 250.000 kroner

Jyske Bank: 100.000 kroner. ( -0,7% i rente)

Lån og spar: 100.000 kroner
Er du medlem af bestemte fagforeninger eller med i Forbrugsforeningen, kan du få 3% rente på din lønkonto på beløb op til 50.000 kroner.  (Gælder også pensionistmedlemmer)

Nordea:  100.000 kroner (-0,7 i rente)

Nykredit:  100.000 kroner.

Ringkjøbing Landbobank: 125.000 kroner.

Saxo Bank: 500.000 kroner (fra 1. juli 2022 afskaffer banken negative renter på indlån)

Spar Nord: 100.000 kroner.

Sparekassen Danmark: 100.000 kroner. (-0,75 i rente)

Sparekassen Kronjylland:  100.000 kroner.

Sparekassen Sjælland-Fyn 100.000 kroner.

Sydbank: 100.000 kroner.

*Der kan gælde særlige undtagelser, så spørg din egen bank om detaljerne.

Her er ikke negativ rent

Bank Norwegian,  Kompasbank,  Santander Bank, Lunar Bank: og Ikano Bank har ikke negativ rente, eller krav om at de skal være den primære bank.

Først publiceret: torsdag 21. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret søndag 14. november 2021 kl. 10:49

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Combell - staging