Ældreorganisation bekymret over bankers negative renter

Når bankerne igen hæver den negative rente, så almindelige småsparere skal betale mere for at have deres penge stående i banken, trækker det alvorligt på kundernes tillid til banksystemet. Og det bekymrer Danmarks næststørste ældreorganisation, Faglige Seniorer.

”Den generelle grænse for negative rente er 100.000 kroner, men i nogle banker er grænsen nede på 50.000 kroner på en NemKonto. Det betyder, at selv pensionister med mindre opsparinger, nu skal til at betale negative renter” siger Palle Smed, der er bekymret for medlemmernes tillid til bankerne.

”Der har været alt for mange sager med grådige banker, hvidvask og ågerrenter i de senere år. Det har gjort livet svært for almindelige lønmodtagere og pensionister, som oplever, at de skal svare på alle mulige personlige spørgsmål fra deres bank. Mange oplever det som en mistænkeliggørelse. Nu har vi så de negative renter, hvor bankerne hele tiden strammer skruen overfor kunderne, samtidig med at de præsenterer milliard-overskud det ene kvartal efter det andet. Så jeg kan godt forstå, hvis vores medlemmer har mistet tilliden til deres bank”, konstaterer Palle Smed.

Banken bestemmer selv

Flere banker – blandt andet Nordea – har senest hævet den negative rente til 0,7 procent. Det gælder for alle indlån på konto over 100.000 kroner. Nordea hæver minusrenten, selv om banken har tjent 7,4 milliarder i tredje kvartal. Det er en fremgang i overskuddet på 1,2 milliarder sammenlignet med 2020.

De fleste banker følger Nationalbanken, der sætter indlånsrenten, der for tiden er negativ.

“Men det er i sidste ende banken selv, der vælger at sætte beløbsgrænsen for, hvornår du skal betale negativ rente, ligesom det er banken selv, der bestemmer hvad den negative rente skal være. Det er et forretningsmæssigt valg. Men når man samtidig kan præstere store milliard-overskud, så bør man måske som bank tænke sig om en ekstra gang,” siger Palle Smed.

Penge i tvivlsomme investeringer

Han frygter at seniorer – der oplever, at deres opsparing i banken langsomt bliver mindre værd – i stedet vil placere pengene i mere spekulative investeringer.

”Det er et problem for alle, men i særlig grad for pensionisterne, fordi det kan få nogen til at kaste sig over mere spekulative og risikofyldte investeringer i en sen alder for at slippe for den negative rente. Andre vil måske trække penge ud af banken og gemme dem under hovedpuden. Begge dele er noget rigtigt skidt. Det første fordi, man jo risikerer at miste sin opsparing, hvis aktiemarkedet pludselig vender. Det andet fordi, det ikke er klogt for pensionister at have alt for store kontantbeløb liggende derhjemme.”

Samme bank hele livet

Palle Smed fremhæver også, at mange pensionister har haft den samme bank gennem hele livet. For mange er det en stor beslutning at skifte til et andet pengeinstitut samtidig med, at der kan være en praktisk forhindring at finde ud af, hvordan man gør,

”Pensionister bliver ikke opfattet som særligt attraktive kunder i banken og derfor er det ikke særligt let at skifte. Samtidig er det ikke nogen nem opgave at skifte bank. Der er mange ting, man skal forholde sig til og selv om alting er digitalt i dag, gør det ikke nødvendigvis tingene lettere for de ældre. Samtidig er konkurrencen blandt bankerne ikke voldsom stor. Beløbsgrænserne for negative renter er stort set de samme hele vejen rundt. Men alt det ved bankerne naturligvis godt, og derfor kan de hæve den negative rente forholdsvis risikofrit,” siger direktøren i Faglige Seniorer.

Fanger i den perfekte fælde

Så hvad er dit gode råd til pensionisterne?

”Ja, normalt ville jeg opfordre dem til at tale med deres bankrådgiver. Men bankrådgiveren har også ændret sig fra at være rådgiver til at være sælger. Bankerne er i dag først og fremmest til for aktionærerne og ikke for kunderne. Det illustrerer sådan set hele udfordringen. Tidligere spillede banken en stor rolle i ethvert lokalsamfundet. Bankdirektøren var agtet og ofte en stærk drivkraft i foreningslivet og udviklingen af lokalområdet. Den type eksisterer jo ikke længere, og vi er gået fra at kunne stole på vores bank, til at vi skal stille spørgsmål ved ,om rådgivningen nu også er den rigtige. Det har almindelige mennesker ikke en kinamands chance for at gennemskue,” siger Palle Smed.

“Seniorerne er som kunder fanget i den perfekte fælde, og oplever at banken skovler penge ind alt imens deres opsparing mister værdi.”

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Har du mistet tilliden til din bank? Kom med din uforbeholdne mening på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

 

 

 

 

Først publiceret: mandag 25. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret søndag 14. november 2021 kl. 10:55