Et år med Britta Nielsen

Den betroede medarbejder i Socialstyrelsen, Britta Nielsen, overførte gennem 25 år mere end 120 millioner kroner til sig selv af de midler, der var afsat til samfundets mest udsatte borgere.

Senest opdateret: tirsdag 17. maj 2022

Britta Nielsen var vellidt og hjælpsom, så ingen kolleger eller chefer anede uråd. Og pengene, hun stjal, var der ingen, der savnede.

Britta Nielsen bliver fængslet, anklaget og senere dømt. Men allerede fra svindlen opdages, lægger såvel ministeren som medierne og menige danskere pres på for at få placeret et ansvar. Dette pres forplanter sig til de involverede embedsmænd.

Hverdagen bliver til alles kamp mod alle. Ingen ved, hvem der er ven, og hvem der er fjende. Embedsmænd, der er kendt for dyder som sandhed, ansvarlighed, samarbejde, faglighed og ærlighed, får pludselig en helt anden adfærd af skræk for at få ansvaret for sagen.

Emil Herskind var afdelingschef i Socialministeriet og fik ansvaret for at håndtere sagen. Det var ham, der skulle afdække sagens omfang og få socialministeren helskindet gennem forløbet.

Til at hjælpe sig havde han konsulent og selv tidligere embedsmand Arne Hauge Jensen.

De to giver i bogen ”Et år med Britta Nielsen” et unikt indblik i sagsforløbet: fra den første mistanke om fusk opstår, til de opdager svindlens enorme omfang, og til de efter et år kan konstatere, at sagen er opklaret, og at ingen andre end Britta Nielsen kunne anklages for svindlen.

Bogen bringer os helt ind i embedsmandssystemets centrum og viser, hvad der sker, når det rammes af en møgsag.

Vind bogen

Bogen, der er udkommet på Gyldendal 4. maj 2022, koster 250 kroner.

Gyldendal og Faglige Seniorer udlodder sammen 3 eksemplarer af bogen.

Vinderne bliver udtrukket tirsdag 17. maj.

God fornøjelse.

Vinderne er Tove Bøge Sørensen, Videbæk, Margit Madsen, Højbjerg, Aarhus og Annette Bjørn Madsen, Årslev.

Først publiceret: tirsdag 10. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 17. maj 2022 kl. 15:05

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Combell - staging