Løbende næse, nysen og hoste kan være tegn på, at du er smittet med corona.

Her har i mig tilbage: Nu stiger corona-smitten igen

Antallet af danskere der er smittet med covid-19 stiger for første gang i fem uger. De 70 til 89-årige udgør største gruppe blandt nyindlagte.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

Flere og flere danskere bliver smittet med corona.

For første gang i 5 uger stiger antallet af smittede, oplyser Statens Serum Institut.

Hvornår får vi 4. stik?

Sundhedsstyrelsen planlægger at starte vaccinationsprogrammet for både covid-19 og influenza 1. oktober 2022.

Nogle af de alle mest sårbare grupper, som for eksempel plejehjemsbeboere og de allerældste, kan dog få tilbuddet om covid-19 vaccination allerede fra midt i september.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at det forventes at have de endelige anbefalinger på plads i slutningen af august eller starten af september 2022.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

”Den stigende smitte skal ses i lyset af, at folk nu vender tilbage fra sommerferie. Aktiviteten i vores samfund stiger, og folk er måske også mere opmærksomme på at lade sig teste ved symptomer i forbindelse med start på arbejde og uddannelse,” siger faglig direktør Tyra Grove Krause.

Smitten stiger i alle aldersgrupper, men er højest blandt de 40 til 59-årige.

Flest patienter over 70 år

Også antallet af nyindlagte med corona vokser. Der var 548 nye indlæggelser i uge 32 mod 526 nye indlæggelser i uge 31.

Personer i alderen 70 år til 89 år udgør den største gruppe blandt de nyindlagte.

Også antallet af indlagte på intensivafdelingerne stiger.

Flere ældre døde end forventet

Der er ikke tegn på overdødelighed i Danmark.

Men i aldersgruppen 75-84 år har dødeligheden i denne sommer ligget lidt over det forventede niveau, oplyser Statens Serum Institut.

Disse symptomer er almindelig

BA.5 er fortsat den dominerende variant og fortsat let stigende i andel. Den udgør 95 procent af alle smittetilfælde.

De mest almindelige symptomer er løbende næse, hovedpine, træthed, nysen, ond i halsen og hoste.

Gør dette hvis du er smittet

Hvis du tester positiv for covid-19 anbefales du at gå i selvisolation for at undgå, at du smitter andre. Dette gælder ved alle typer af tests.

Dette skal du gøre:

1. Bliv hjemme
2. Undgå så vidt muligt tæt og fysisk kontakt med personer, du bor med
3. Vær særligt opmærksom på hygiejne og rengøring

Hvad mener du?

Smitten stiger igen. Hvad mener du, myndighederne og vi selv skal gøre?

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 18. august 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:46

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Combell - staging