Dronning Margrethe begyndte ugen med at deltage ved den britiske dronning Elizabeths begravelse i London. Foto: Scanpix

Dronning Margrethe har fået corona

Dronning Margrethe er testet positiv dagen efter deltagelsen i Dronning Elizabeths begravelse i London.

Senest opdateret: tirsdag 4. oktober 2022

Dronning Margrethe opholder sig på Fredensborg Slot. Hun er smittet med corona for anden gang.

Hun blev tirsdag aften testet positiv for covid-19.

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside onsdag.

Dronning Margrethe opholder sig på Fredensborg Slot. Dronningen deltager ikke i nogle aktiviteter i denne uge, oplyser kongehuset.

Dronning Margrethe begyndte ugen med at deltage ved den britiske dronning Elizabeths begravelse i London. I alt var der omkring 2000 gæster ved ceremonien, som blev holdt i Westminster Abbey.

Dronningen er 82 år og blev første gang testet positiv for covid-19 i starten af februar i år.

Dengang blev det oplyst, at hun havde fået tre stik med en coronavaccine, og at hun kun havde milde symptomer.

Fredagens aftenselskab på Christiansborg Slot for regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer bliver gennemført med Kronprins Frederik og Kronprinsessen som værter.

Ønsk god bedring

Du kan ønske Margrethe god bedring på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: onsdag 21. september 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 13:04

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Combell - staging