Ny regering: Man har et standpunkt til man tager et nyt

“Man har et standpunkt til man tager et nyt.”

Den berømte sætning af Jens Otto Krag bliver oftest anvendt som ”undskyldning” og ”bebrejdelse” – eller måske ligefrem som ”angreb” på nogen, der har ændret standpunkt eller mening.

Citatet bruges derimod aldrig som en anerkendelse af en person, der har ladet sig overbevise, blevet en erfaring rigere eller som har justeret sine standpunkter, så de er i vatter med aktuelle omstændigheder.

Det er ærgerligt.

Og det er egentlig pudsigt, at det skal omgives af italesat utroværdighed, når et menneske skifter standpunkt eller mening.

Glæde over foranderligheden

I stort set alle andre af personlighedens markører bliver forandring gjort lig med udvikling, omstillingsparathed og den gængse floskel: ”at være én som lever i nuet”.

Det bliver betragtet som ”modigt”, når vi gør noget, vi aldrig har gjort før. Vi forbinder nye oplevelser og eventyr med livsglæde. Den skiftende horisont i mit vindues udsigt er forbundet med inspiration; hver dag en ny sol og nye skyformationer.

Vi glædes over foranderligheden, og kan se skønheden i alle fire årstider.

Internettet og øvrige annoncemiljøer bugner af tilbud med mulighed for radikal omlægning af livsstil, og private klinikker tilbyder kirurigske forandringer af dit udseende.

Jeg tror det var revyforfatteren fra revytruppen CO-optimisterne Ludvig Brandstrup, som engang sagde:  ”Hvis der blev opfundet en pille imod dumhed, ville der ikke blive solgt en eneste.”

Nej, vores meninger, synsninger, holdninger, standpunkter og værdier skal der ikke ændres ved. En forandring i den del af personligheden vil blive betragtet som svaghed, vægelsind og utroværdighed.

Peger fingre

Det slog mig forleden, da den kongelige undersøger Mette Frederiksen kunne offentliggøre, at der var dannet en ny regering med deltagelse af tre partier.

Her havde de politikere –  som ikke kom med  – hæsblæsende travlt med at udtrykke forargelse over de kolleger, som havde skiftet standpunkt fra før, under og efter valgkampen.

Ikke mindst Inger Støjberg og Pernille Vermund havde travlt med at pege fingre af Jakob Ellemann-Jensens reviderede og opdaterede standpunkter.

Der blev brugt hårde ord fra de damer, som begge har skiftet parti for at få sæde i folketinget.

Hvis de stadig havde holdninger som flugtede med henholdsvis Venstre og Konservative, så var de vel blevet der?

Indsigten slibes til

Som forbundsunderviser i 3F anser jeg det for at være den fineste opgave, at få både tillidsvalgte og undervisere til at dele ud af værdifulde erfaringer; samle, systematisere og gøre det til noget fælles.

Noget som kan danne nye teorier, der kan bidrage til forbedring af praksis.

Jeg ville betragte det som et eklatant nederlag for alle, hvis vi brugte en uge sammen på en forbundsskole i et intenst læringsmiljø, og vi tog derfra uden at en eneste af os havde ændret mening, standpunkt eller holdning.

Dybest set handler det vel bare om både udsigt og indsigt; udsigten forandrer sig, og indsigten slibes til.

Tvivl er sindets brændstof

Det er muligt, at sikkerhed i holdning og værdier giver ro i sindet. Men den form for bevarelse er også udtryk for konformitet.

Tvivlen er sindets bedste brændstof. Derfor må vi ikke fastfryse hinanden, som vi gør, når vi håner mennesker, som har modet og viljen til forandring.

Vi trænger alle til at underkaste vores værdier og holdninger et servicetjek en gang imellem.

Jeg tro,  det var dét Krag gjorde, da han lavede den ædle parafrase over det gamle fyndord: “De kloge skifter sjældent mening. De dumme gør det aldrig!”

Hvad mener du?

Er det positivt eller negativt, at politikere ændrer standpunkt? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: fredag 16. december 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:45