Hos Danica Pension skal du bare indgå en skriftlig aftale om ekstra indbetaling til pension inden nytår. Betalingen kan du vente med

Mere til pension og større fradrag i år: Men betal først næste år

Banker og pensionsselskaber annoncerer for, at kunder skal sætte ekstra på pensionskontoen inden nytår, men i hvert fald hos Danica Pension behøver betalingen først ske i starten af 2023

Senest opdateret: mandag 26. december 2022

Indbetal ekstra til din pension inden nytår.

Sådan opfordrer banker og pensionsselskaber hektisk i øjeblikket.

Mange kan have lyst til større indskud og dermed også ekstra skattefradrag, men mangler måske pengene her og nu. Det har i hvert fald Danica Pension en løsning på.

Her skal kunderne bare indgå en skriftlig aftale om ekstra indbetaling til pension inden nytår. Betalingen kan de vente med – og endda helt frem til starten af april 2023.

Danica Pension lover, at det giver skattefradrag i 2022. Også selv om betalingen først sker i 2023.

Spørg din egen bank eller pensionsselskab

Andre pensionsselskaber og banker har måske lignende løsninger, hvor indsættelsen af penge kan udskydes. Er du interesseret, så spørg dit eget pengeinstitut eller pensionsinstitut, om det kan lade sig gøre?

Måske har de ikke en standardløsning til at håndtere det. Men hvis Danica Pension kan hitte ud af det, så må andre også kunne.

LÆS: Udsat betaling hos Danica Pension 

Tjek hos Danica

Faglige Seniorers journalist har i en mail spurgt Danica Pension, om det er korrekt, at betalingen kan udskydes? Svaret lyder:

”Så længe vi har en aftale – altså at du har skrevet under på et indskud inden årsskiftet – kan du få fradrag for indbetalingen i skatteåret 2022, selv om pengene først bliver indbetalt inden 3. april 2023,” svarer Danica Pension.

 

Først publiceret: mandag 26. december 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 26. december 2022 kl. 16:09

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Combell - staging