Forskere: Vælgere glemmer hurtigt – med bededag kan der være forskel

Det er ofte, at vælgerne ikke har en særlig god hukommelse, når krydset skal sættes, og de vurderer regeringen i den netop overstået valgperiode.

Det siger både Troels Bøggild og Henrik Bech Seeberg, der begge er lektorer ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet.

Når det kommer til afskaffelsen af store bededag, peger de begge på, at det kan være anderledes for SVM-regeringen.

“Afskaffelsen af store bededag er noget, som alle, der arbejder, kan mærke. Det er meget håndgribeligt for folk, hvad de mister,” siger Troels Bøggild, der har forsket i vælgeradfærd.

Læs også Ældre er største tilhængere af afskaffelse af store bededag

Optaget af egen hverdag

Netop det faktum, at det er noget, som næsten alle vil kunne mærke, er også noget, som Henrik Bech Seeberg fremhæver.

Han har blandt andet forsket i, hvilke faktorer der kan påvirke den politiske dagsorden.

“Generelt interesserer de fleste vælgere sig faktisk ikke særlig meget for politik og ved overraskende lidt om det. De er optaget af deres egen hverdag. Det at vi får taget en specifik helligdag fra os, som vi alle er vant til at holde fri på, det, tror jeg, gør noget for hukommelsen,” siger Henrik Bech Seeberg.

Læs også Større ulighed for pensionister når store bededag afskaffes

Ikke nogen tilfældighed

At vælgerne ikke har en særlig god hukommelse, er politikerne også klar over.

Derfor er det ikke tilfældigt, at afskaffelsen af store bededag kommer i begyndelsen af valgperioden.

“Vi kan se i mange forskellige studier, at regeringer starter en regeringsperiode med at få tidslerne af vejen. De upopulære beslutninger bliver truffet i starten, hvor der er lang tid til næste valg. Så begynder man at dele mere ud og gennemføre de positive tiltag sidst i valgperioden,” siger Troels Bøggild.

Læs også Peter Lautrup-Larsen: Opstandelsen over store bededag

Nyrops løfte om efterlønnen

I et historisk perspektiv fremhæver Henrik Bech Seeberg kun et enkelt eksempel, hvor en upopulær beslutning i begyndelsen af valgperioden påvirkede det næste valg.

Op til valget i 1998 sagde den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), at han ikke ville røre ved efterlønnen.

Lige efter valget, hvor han genvandt magten, gik han dog ud og forringede netop efterlønnen.

“Man har efterfølgende i valgundersøgelser kunne se, at det var medvirkende til, at Nyrup tabte valget til Anders Fogh Rasmussen (V) tre år efter i 2001,” siger Henrik Bech Seeberg.

Læs også Ældre vælgere giver S lussing for regering over midten

Politik ændrer dig

Om vælgerne har glemt store bededag, næste gang krydset skal sættes, er derfor svært at sige.

“Politik ændrer sig jo hele tiden,” konstaterer Henrik Bech Seeberg.

Først publiceret: tirsdag 28. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret onsdag 17. maj 2023 kl. 09:37