Pas på hvem du åbner døren for. Det kan være en kynisk kriminel, der udgiver sig for at være hjemmehjælper eller varmemesteren.

Ældre lukker tricktyve ind i hjemmet: Fandt fremmed mand i soveværelset

Kriminelle udgiver sig for at være fra varmeværket, VVS'er eller hjemmehjælper og bliver lukket ind i ældres hjem.

Senest opdateret: torsdag 3. august 2023

Ældre skal være opmærksomme på kriminelle, der under forskellige påskud forsøger at komme ind i deres hjem for at stjæle.

Udover at risikere at miste værdier, får ofrene også en ubehagelig oplevelse.

Senest er det gået udover et ægtepar på 70 og 80 år, en-90 årig mand og en 92-årig kvinde, der alle lukkede deres hjem op for personer, der udgav sig for at være andre.

 

Fremmed mand lå på gulvet

I Kalundborg blev et par på 73 og 80 ved 15.30-tiden opsøgt af fremmed kvinde, der oplyste at, hun var fra ”varmeværket”. Kvinden fik lov til at komme ind og bad parret om at følge med ud på badeværelset, hvor hun ville kontrollere vandet.

Efter nogle minutter anede parret uråd, og da den ene gik ud fra badeværelset, lå der en fremmed mand på gulvet i soveværelset.

Det lykkedes parret at få personerne ud af hjemmet.

Sådan undgår du tricktyveri i hjemmet

Du skal være opmærksom, hvis for eksempel en eller to personer ringer på døren og beder om hjælp eller siger, at de kommer fra hjemmeplejen eller for at aflæse el, og beder om at komme ind.

Tag følgende forholdsregler, så du undgår tricktyveri.

Vær opmærksom og lav faste aftaler

  • Luk kun nogen ind du kender (for eksempel familie og naboer) eller har en fast aftale med (hjemmeplejen, viceværten eller aflæsning af elmåler).
  • Kender du dine naboer, kan i hjælpe med at holde øje og passe på hinanden.
  • Aftal nabohjælp med dem, der bor omkring dig.

Sikkerhed når du får besøg

  • Kig i dørspionen før du lukker nogen ind.
  • Brug en sikkerhedskæde og luk aldrig døren helt op før du ved, om det er en person, du kender eller har en aftale med.
  • Har du ikke dørspion eller sikkerhedskæde på din hoveddør, anbefaler vi at få det monteret. Indtil da - brug eventuelt en kileformet dørstopper, når du lukker op for fremmede.
  • Hvis du bor alene, kan du overveje kun at skrive dit efternavn på dørskiltet.

Omtanke i hverdagen

  • Taske, pung og mobiltelefon bør ikke ligge frit fremme.
  • Lad være med at have for mange kontanter hjemme.
  • Betal dine regninger gennem Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) eller på netbank.
  • Gem smykker og andre værdier væk, når du ikke bruger dem.

(Kilde: Det Kriminalpræventive Råd)

Intet var tilsyneladende stjålet.

Åbnede skabe og skuffer

Senere samme dag fik en 90-årig mand fra Holbæk uventet besøg af en kvinde og en mand, der havde udgivet sig for at være VVS-medarbejdere.

Mens kvinden fremførte kravet om at efterse vandinstallationen, gik manden rundt i den 90-åriges lejlighed og bankede på gulvet, ligesom han åbnede skabe og skuffer.

Til sidste anede den 90-årige uråd og fik de to fremmede ud af hans bopæl efter utallige opfordringer om at gå.

Der var tilsyneladende ikke blevet stjålet noget.

Soveværelse rodet igennem

Ved 19-tiden same torsdag blev en 92-årig kvinde fra Roskilde opsøgt af en kvinde, der udgav sig for at være fra hjemmehjælpen.

Den 92-årige lukkede kvinden ind og blev holdt hen med en længere snak i stuen, indtil kvinden forlod stedet.

Efterfølgende opdagede den 92-årige, at en anden person måtte have sneget sig uset ind, idet soveværelset under samtalen med kvinden var blevet rodet igennem.

Der var tilsyneladende ikke blevet stjålet noget.

Anses som indbrud

Politiet oplyser, at disse former for tricks til at skaffe sig uberettiget adgang til de forurettedes bopæle anses som indbrud i private boliger efter en skærpelse af straffeloven for år tilbage.

Politiet vil i disse tre sager, der formodes at kunne kædes sammen, forsøge at få identificeret de to mistænkte.

Kvinden beskrives som 20-25 år, almindelig af bygning, brunlig hudfarve, sort hår, iført T-shirt og mørke cowboybukser.

Manden veskrives som 25-30 år, brunlig hudfarve, sort kort hår, iført mørk T-shirt og mørke bukser. Begge talte dansk.

Politiet: Vær skeptisk og brug sikkerhedskæde

Politiet opfordrer til. at man er skeptisk over for uventede besøg fra personer, der udgiver sig for at være for eksempel forsyningsselskaber eller håndværkere. Ofest vil disse besøg i beboelejendomme ofte være adviseret i god tid og på forhånd.

Brug for eksempel en sikkerhedskæde på hoveddøren, når den første kontakt sker, så man i tryghed kan vurdere, hvorvidt nogen skal lukkes ind eller ej.

Hjælp med at advare andre

Du kan hjælpe med at advare andre om tricktyvene ved at dele artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: fredag 28. juli 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 14:11

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Combell - staging