Frossen skulder: derfor opstår den og sådan kan du komme videre

Frossen skulder er en tilstand, hvor ledkapslen omkring skulderen bliver betændt og stram. Det gør, at skulderen gradvist bliver stivere, og bevægeligheden bliver mindre.

Skulderleddet er normalt meget bevægeligt, men ved frossen skulder bliver vævet omkring leddet tykkere og mindre elastisk. Det kan sammenlignes med, at en jakke bliver for stram til at bevæge sig frit i.

Tilstanden udvikler sig typisk langsomt og forløber i tre faser.

De tre faser du typisk går igennem

Frossen skulder udvikler sig næsten altid i et bestemt mønster:

Smertefasen (den “frysende” fase)
Her begynder smerterne ofte snigende. Det kan gøre ondt om natten, og mange oplever problemer med at ligge på skulderen. Bevægelsen begynder gradvist at blive dårligere.

Denne fase varer ofte 3–9 måneder.

Stivhedsfasen (den “frosne” fase)
Smerterne kan blive lidt mindre, men til gengæld bliver skulderen meget stiv. Det kan blive svært at:

• tage en jakke på
• rede hår
• tage noget ned fra en hylde
• spænde sikkerhedssele

Denne fase kan vare 4–12 måneder.

Optøningsfasen
Her begynder bevægeligheden langsomt at komme tilbage. For mange sker det gradvist over 6–24 måneder.

Hele forløbet kan derfor vare mellem 1 og 3 år.

Hvem får typisk frossen skulder?

Forskning viser, at frossen skulder især rammer personer mellem 50 og 70 år. Kvinder rammes lidt oftere end mænd.

Risikoen er større hvis du:

• har diabetes
• har stofskiftesygdom
• har haft en skulderskade
• har haft armen i ro efter operation eller brud
• har hjerte- eller lungesygdom

Ifølge sundhedsfaglige undersøgelser udvikler omkring 2–5 procent af befolkningen frossen skulder på et tidspunkt.

Typiske symptomer du skal være opmærksom på

Det mest karakteristiske symptom er en kombination af smerter og nedsat bevægelse.

Typiske tegn er:

• smerter ved bevægelse
• natlige skuldersmerter
• svært ved at løfte armen
• svært ved at føre armen om bag ryggen
• stivhed der bliver værre over tid

Et vigtigt kendetegn er, at både din egen bevægelse og bevægelse, hvor en læge eller fysioterapeut hjælper, er begrænset.

Sådan stiller lægen diagnosen

Diagnosen stilles oftest ved en almindelig undersøgelse hos lægen. Her tester lægen, hvor meget du kan bevæge skulderen.

Nogle gange bruges også:

• røntgen (for at udelukke slidgigt)
• scanning (ultralyd eller MR)
• blodprøver hvis der er mistanke om anden sygdom

Der findes ikke én enkelt test, der kan bevise frossen skulder – det er især symptomerne og bevægelsesindskrænkningen, der afgør det.

Hvad kan du selv gøre?

Selv om det kan være fristende at holde skulderen helt i ro, er let bevægelse vigtigt.

Du kan blandt andet:

• lave blide øvelser
• holde skulderen i gang inden for smertegrænsen
• bruge varme på musklerne
• tage smertestillende medicin efter aftale med lægen

Fysioterapi kan hjælpe mange, især hvis øvelserne tilpasses den fase, du er i.

Hvilken behandling findes der?

Behandlingen afhænger af, hvor langt du er i forløbet.

De mest almindelige behandlinger er:

Smertestillende medicin
For eksempel paracetamol eller gigtmedicin.

Binyrebarkhormon (blokade)
En indsprøjtning i skulderen kan dæmpe betændelsen og smerterne – især tidligt i forløbet.

Fysioterapi
Målrettede øvelser kan hjælpe med at bevare bevægeligheden.

Operation (sjældent nødvendigt)
Kun i få tilfælde overvejes operation, hvis skulderen ikke bliver bedre efter lang tid.

Bliver skulderen normal igen?

De fleste får en god funktion igen, men nogle kan opleve en smule varig stivhed.

Forskning tyder på, at omkring 80–90 procent får en skulder, der fungerer tilfredsstillende i hverdagen.

Jo tidligere du får vejledning om øvelser og smertehåndtering, jo bedre kan du ofte komme gennem forløbet.

Hvornår bør du kontakte lægen?

Du bør kontakte lægen hvis:

• skuldersmerter varer mere end nogle uger
• bevægeligheden bliver dårligere
• smerterne forstyrrer din søvn
• du har diabetes og får skuldersmerter

Tidlig vurdering kan sikre den rigtige behandling og udelukke andre årsager.

Først publiceret: mandag 30. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 30. marts 2026 kl. 11:14