Så meget tager banken: Ny beregner afslører dine skjulte investeringsomkostninger
Mange seniorer følger deres investeringer tæt. Men én ting bliver ofte overset: omkostningerne. Nu kan en ny beregner vise, hvad de reelt koster over tid. Og resultatet kan være lidt af en øjenåbner.
Senest opdateret: mandag 1. juni 2026
Når du investerer, er der ingen garanti for afkast. Markederne går op og ned. Men én ting er sikker.
“Omkostninger er det eneste ved investering, hvor du med garanti får et negativt afkast,” siger Søren Risager Rasmussen fra Penly Invest.
Det betyder, at hver krone du betaler i gebyrer, er en krone mindre i din opsparing. Og netop derfor er omkostninger noget af det vigtigste at holde øje med.
Små procenter med stor effekt
Det kan være svært at tage alvorligt, hvis forskellen kun er én procent. Men over tid vokser forskellen markant.
“Én procent lyder ikke af meget – men over tid kan det være forskellen på en god og en rigtig god pension,” siger Søren Risager Rasmussen fra Penly, der er en danskejet virksomhed og platform, der tilbyder digitale værktøjer og uvildig rådgivning til privatøkonomi.
Ifølge beregninger kan bare ét procentpoint i ekstra omkostninger koste flere hundrede tusinde kroner – og i nogle tilfælde op mod en million eller mere, afhængigt af hvor længe pengene er investeret.
Du betaler måske mere, end du tror
Netop nu sender banker og pensionsselskaber opgørelser ud til deres kunder. Her fremgår det, hvad du har betalt i investeringsomkostninger.
Men mange opdager det slet ikke.
En del af forklaringen er, at omkostningerne ofte er skjulte. De bliver trukket automatisk og står ikke som en tydelig regning.
“Omkostninger er lidt som rust – de æder stille og roligt af din formue uden at du opdager det,” siger Søren Risager Rasmussen.
Gode råd til dig, der selv investerer
Hvis du selv investerer, er der især 3 ting, du bør være opmærksom på:
- Tjek dine omkostninger i årsopgørelsen fra banken
- Sammenlign priser på de fonde eller produkter, du bruger
- Overvej billigere alternativer, hvis de giver samme type investering
Selv små ændringer kan gøre en stor forskel for din økonomi på sigt. Og med den nye beregner er det blevet langt lettere at få overblik over, hvad dine investeringer egentlig koster dig.
Store forskelle på priser
Der kan være stor forskel på, hvad du betaler for at investere dine penge.
Nogle fonde koster omkring 0,25 procent om året, mens andre ligger på 1,5 til 2 procent eller mere.
“Der kan være enorme prisforskelle på investeringer, der i praksis gør det samme. Billigere investeringer er ikke dårligere – ofte er det faktisk omvendt,” siger Søren Risager Rasmussen.
Det betyder, at du i mange tilfælde kan forbedre dit afkast blot ved at vælge billigere løsninger.
Mere afkast uden ekstra risiko
En lavere omkostning svarer i praksis til et højere afkast.
“At reducere dine omkostninger med 1 % svarer til at få 1 % mere i afkast – bare uden risiko,” siger Søren Risager Rasmussen.
Det er en vigtig pointe for mange seniorer, som måske ikke ønsker at tage større risiko med deres opsparing.
Prøv selv den nye beregner
Den nye beregner fra Penly gør det muligt at indtaste din opsparing, dine omkostninger og din tidshorisont. Herefter kan du se, hvor meget gebyrerne æder af din formue.
“De færreste ved, hvad de faktisk betaler i omkostninger – og endnu færre ved, hvad det koster dem på sigt. Prøv at beregne det selv – de fleste bliver overraskede,” lyder opfordringen fra Søren Risager Rasmussen.
Gratis 15 minutters tjek af dine pensioner
Faglige Seniorer og pensionsrådgivningsfirmaet Penly har et samarbejde, der giver dig mulighed for bestille en gratis gennemgang af dine pensioner med en uvildig rådgiver.
Først publiceret: mandag 27. april 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 1. juni 2026 kl. 08:58