Det blå spor: Vind billetter til premierefilm om alder, frihed og oprør
77-årige Tereza skal sendes væk til en seniorboligkoloni. Men hun har andre planer. Nu kan du vinde billetter til den prisvindende film "Det blå spor" - eller købe billet til særpris 75 kroner.
Senest opdateret: torsdag 28. maj 2026
“Det blå spor” er en film om 77-årige Tereza, der nægter at lade andre bestemme, hvornår hendes liv er forbi.
Filmen foregår i en nær fremtid i Brasilien, hvor myndighederne har fundet en brutal løsning på det, de kalder ældreproblemet.
Ældre borgere sendes væk til særlige boligkolonier. Officielt sker det af hensyn til tryghed, omsorg og forebyggelse af ensomhed. Reelt handler det om at gøre plads til de yngre generationer, så samfundet kan fokusere på produktivitet og økonomisk vækst.
Men Tereza vil ikke lade sig sætte til side.
Gør oprør og vil flyve
Tereza har boet hele sit liv i en lille by i Amazonas. Da myndighederne vil sende hende væk, gør hun oprør. Før hun bliver placeret i en seniorboligkoloni, vil hun opfylde et sidste ønske: Hun vil flyve.
Det bliver begyndelsen på en rejse gennem Amazonas’ floder og bifloder. Undervejs møder Tereza mennesker og oplevelser, der ændrer både hende og hendes syn på, hvad hun stadig har til gode i livet.
Hvem bestemmer over dit liv?
“Det blå spor” er en brasiliansk film om alder, frihed og retten til selv at bestemme over sit liv. Filmen er både en roadmovie, en satire og et varmt drama om et samfund, hvor omsorgens sprog kan bruges til at skjule kontrol.
Filmen stiller et enkelt, men vigtigt spørgsmål: Hvem bestemmer, hvornår et menneske ikke længere har en plads i samfundet?
“Det blå spor” er instrueret af Gabriel Mascaro og har Denise Weinberg i hovedrollen som Tereza. Filmen vandt Sølvbjørnen – Grand Jury Prize ved filmfestivalen i Berlin i 2025.
Filmen har premiere 28. maj og vises med danske undertekster.
Køb billet til særpris
Du kan købe billet til særpris i følgende biografer på premieredagen 28. maj og på det nævnte tidspunkt. Klik på linket og følg anvisningen.
København: Grand Teatret, kl. 16.40. Køb til særpris her: Billetlink
Indløs rabat: Tilvælg billettypen “Faglige Seniorer” i stedet for den normale billettype for at indløse rabatten og købe billet til 75 kr. stykket.
Aarhus: Øst for Paradis, kl. 16.30. Køb til særpris her: Billetlink
Indløs rabat: Vælg et antal billetter og klik derefter på ’Videre’ i nederste højre hjørne. Skriv rabatkoden FAGSEN75 i rabatkodefeltet og tryk indløs. Du kan nu tilvælge en særlig billetype med rabat.
Odense: Café Biografen, kl. 16.00. Køb til særpris her: Billetlink
Indløs rabat: Fravælg den normale billettype og tilvælg i stedet billettypen ’Faglige Seniorer’ for at indløse rabatten og købe billet til 75 kr. stykket.
Aalborg: Biffen, kl. 16.30. Køb til særpris her: Billetlink
Indløs rabat: Tilvælg billettypen “Faglige Seniorer” i stedet for den normale billettype for at indløse rabatten og købe billet til 75 kr. stykket.
Vind billet
Du kan vinde billet til filmen “Det blå spor”. Sammen med CAMERA FILM udlodder Faglige Seniorer 3 x 2 billetter i konkurrence. Billetterne kan bruges i alle biografer, der viser filmen.
Du kan vinde 2 billetter hvis du udfylder og indsender kuponen herunder.
Vi trækker 3 vindere fredag 22. maj.
Held og lykke.
De 3 heldige vindere af konkurrencen blev:
Ulla Slot Kristensen, 7500 Holstebro
Anne Jonassen, 2100 København Ø
Erik Madsen, 5672 Broby
Vind billetter Det blå spor
Først publiceret: mandag 18. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret torsdag 28. maj 2026 kl. 12:48