Den nye regering.

Regeringen vil gøre det mere fleksibelt for seniorer at forlade arbejdsmarkedet.
Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Nyt speedometer til seniorer

PFA: Danskerne ønsker en gradvis afslutning på arbejdslivet – ikke fra 100 til 0 km/t på et splitsekund. Nu vil regeringen prøve at opfylde ønskerne.

Senest opdateret: mandag 8. juni 2026

Den nye regering bebuder, at den vil se på, hvordan der kan skabes en mere fleksibel afslutning på arbejdslivet. Det skal både øge mulighederne for gradvist at trappe ud af arbejdsmarkedet og fjerne barrierer for at fortsætte med at arbejde i det omfang, seniorerne kan.

Der er med andre ord tale om et nyt speedometer for seniorer på arbejdsmarkedet, hvor hastigheden gradvist kan sættes ned

Regeringens planer stemmer overens med hvad mange danskere ønsker, lyder det fra seniorchefen hos Danmarks største pensionsselskab.

Hård opbremsning: Fra 100 til 0 km/t

”Tidligere var det groft sagt sådan, at man kørte med fuld fart frem til en på forhånd fastsat pensionsalder, som enten kom af efterløn, folkepension eller forskellige politikker. Man gik fra 100 til 0 km/t og stoppede med at arbejde”, siger seniorchef i PFA, Jesper Brask Fischer.

”I dag ønsker mange en helt anden løsning. Seniorer efterspørger en skræddersyet afslutning på arbejdslivet, der passer til den enkelte. For mange betyder det en gradvis overgang, hvor man langsomt skruer ned for arbejdet, mens man skruer op for ens hobby eller tid med børnebørnene.”

Regeringen ønsker at gennemføre flere tiltag, der øger fleksibiliteten: Regeringen vil give mulighed for at sætte sin ratepension på pause, hvis man vil tilbage på arbejdsmarkedet. Regeringen vil gøre det muligt at få udbetalt pension fem år før folkepensionsalderen. Og så vil regeringen lempe modregningsreglerne, så det bliver mere attraktivt at arbejde i en sen alder.

Ønsker større fleksibilitet

Spørger man danskerne, så ønsker de netop fleksibilitet. Det er den største gulerod, som kan motivere danskerne til at arbejde længere end pensionsalderen. Hele 58 procent peger på mere fleksibilitet og kortere arbejdstid som afgørende.

”Regeringens initiativer flugter med den udvikling, der allerede er i gang. 7 ud af 10 ønsker en gradvis overgang til pensionstilværelsen. Og flere og flere fortryder at de er gået på pension. Derfor giver det god mening at regeringen tilpasser politikken til de tendenser”, siger Jesper Brask Fischer.

Når du skal på pension, hvordan ønsker du så, at det skal ske?

En gradvis overgang, hvor jeg i den sidste periode arbejder 70% 1421
Arbejde fuld tid hele vejen frem mod pensionsdagen 19% 395
Andet 1% 32
Ved ikke 10% 202
NET 100% 2050

Kilde: Undersøgelsen er lavet af Wilke for PFA.

Først publiceret: mandag 8. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 8. juni 2026 kl. 20:53

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form