Jørgen de Mylius runder 80 år: Sådan skal han fejre dagen

Radioværten Jørgen de Mylius runder 80 år torsdag d. 5. marts. Til SeniorNews fortæller han nu, hvordan dagen skal fejres.

Jørgen de Mylius

Jørgen de Mylius. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Jørgen de Mylius er uden tvivl en af de helt store kulturpersonligheder, vi har i Danmark.

Udover at være en fantastisk sangskriver så har han måske også en af de mest genkendelige stemmer i landet.

I årtier har “Mylle” sørget for at underholde lytterne, når de har tunet ind på det ene program efter det andet med ham.

Efter at have spredt glæde i så mange år så er det torsdag blevet radioværtens tur til at være i fokus.

D. 5. marts 2026 er nemlig en ganske særlig milepæl for Jørgen de Mylius. Her kan han fejre intet mindre end sin 80-års fødselsdag.

SeniorNews har selvfølgelig været i kontakt med Jørgen de Mylius. Til os fortæller han, at selvom det er en stor dag, så kommer den til at gå stille for sig.

“Det er da en stor dag. Jeg laver kun en middag for familien denne gang.”

Har gang i en masse projekter

Og der er selvfølgelig en årsag til, at der ikke er tid til mere. Selvom han for længst har fortjent at gå på pension, så er der i den grad stadig gang i Jørgen de Mylius.

Til SeniorNews fortæller Mylle, at hans tid går på at lave – du gættede helt rigtigt – mere radio, og så har han også gang i foredrag.

“Har travlt med radio på DR P5 og foredrag for netop seniorer samt DJ jobs rundt omkring,” fortæller den rutinerede herre.

Vi ønsker Jørgen en rigtig dejlig fødselsdag.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 5. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret 5. marts 2026 kl. 6:57

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og