“Hotel Romantik” vender tilbage: Her er datoen

Sofie Linde og Joakim Ingversen i "Hotel Romantik".

Sofie Linde og Joakim Ingversen bliver værter igen på "Hotel Romantik". Foto: DR/Holger Rytter

Hvis du også sad klistret til skærmen, da kærlighedsprogrammet “Hotel Romantik” blev sendt på tv, så er der her godt nyt.

Det populære program vender nemlig tilbage med en ny sæson, og den kommer lige rundt om hjørnet.

Det meddeler DR selv i en pressemeddelelse.

Her har 20 modige seniorer tilmeldt sig programmet og rejst til solrige Mallorca i håbet om at finde kærligheden.

Handler om meget mere end kærlighed

Ifølge DR handler programmet dog om meget mere end søgen efter kærligheden.

“Med ’Hotel Romantik’ giver vi plads til en gruppe danskere, der alt for sjældent står i centrum for kærligheds-tv. Vi vil gerne vise, at kærlighedsliv, drømme og store følelser ikke stopper, fordi man har rundet de 60 – med alle de glæder og udfordringer, det giver – og inspirere til at kaste sig ud i nye fællesskaber som et værn mod ensomheden, som vi ved, stiger med alderen, siger Anne Garlichs, programchef for eksternt tv i DR og fortsætter:

“Når vi inviterer seerne med ind i seniorernes liv, erfaringer og håb for fremtiden, er det også et billede på DR’s ambition om at vise hele danskernes liv og flere slags livshistorier. Det håber vi, er med til at skabe forståelse, nysgerrighed og samhørighed på tværs af aldre og tegne et nuanceret portræt af befolkningen.”

Det bliver endnu en gang ægteparret Sofie Linde og Joakim Ingversen, som bliver værter på programmet.

Sæson to af “Hotel Romantik” får premiere d. 18. april på DRTV og DR1. Det vil udkomme på de efterfølgende syv lørdage.

Du kan se et billedet af deltagerne herunder.

Hotel Romantik
De nye deltagere samt værterne Sofie Linde og Joakim Ingversen i den nye sæson af “Hotel Romantik”. Foto: DR/Holger Rytter.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 26. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret 26. marts 2026 kl. 10:03

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og