Ældre svindles med massiv manipulation: “Jeg blev ført som en dukke”

Ældre ofre for digital svindel bliver udsat for målrettet og langvarig manipulation, hvor svindlerne systematisk opbygger tillid og tryghed for at få adgang til penge og personlige oplysninger.

Det viser en ny undersøgelse fra Roskilde Universitet, som er lavet for Det Kriminalpræventive Råd.

Rapporten bygger på dybdegående interviews med ældre, der har været udsat for blandt andet telefonsvindel, falske bankbude, sms-svindel og investeringssvindel.

“Digital svindel er et stort samfundsproblem, som ikke kun har økonomiske, men også stærke menneskelige omkostninger for ofrene. Svindlerne manipulerer systematisk ofret til at overføre penge ved at opbygge tillid og tryghed – ofte over længere tid og i forskellige situationer,” siger Erik Christensen, formand for Det Kriminalpræventive Råd.

Hypnotiseret af svindlere

Mange af ofrene beskriver forløbene som psykisk voldsomme. Flere fortæller, at de nærmest følte sig hypnotiseret af svindlerne.

“Jeg blev over weekenden nærmest ført som en dukke. Jeg blev manipuleret til at gøre, hvad jeg fik besked på – altid pakket ind i venlighed og hjælpsomhed.”

Sådan beskriver Kirsten Damgaard i rapporten det svindelforløb, som endte med at koste hende penge.

Ifølge rapporten er det netop manipulationen, der gør kontaktbedrageri så svært at gennemskue.

Svindlerne arbejder målrettet med at skabe frygt, tidspres og tillid på samme tid. Ofrene får eksempelvis at vide, at deres konto er ved at blive hacket, eller at der er mistænkelige overførsler fra udlandet. Samtidig lover svindleren at hjælpe med at beskytte pengene.

Mange ofre fortæller, at de i situationen oplevede svindleren som både troværdig, venlig og hjælpsom.

Fem former for svindel

Undersøgelsen peger på fem former for kontaktbedrageri, hvor der er direkte kontakt mellem offer og svindler.

Den mest kendte er telefonsvindel, som i rapporten kaldes “teaterstykket”. Her ringer en person og udgiver sig for at være fra banken eller politiet. Offeret får at vide, at kontoen er i fare, og at pengene skal flyttes til en såkaldt sikkerhedskonto.

En anden udbredt form er “hej mor”-sms’er, hvor svindleren udgiver sig for at være offerets barn og beder om penge til en ny telefon eller en akut regning.

Rapporten beskriver også svindel med falske bankbude. Her bliver offeret først ringet op og får at vide, at betalingskortet er kompromitteret. Kort efter møder en person op på adressen for at hente kortet. Personen udgiver sig for at være fra banken, men er i virkeligheden en del af svindlen.

Derudover beskrives investeringssvindel og såkaldt “sort skærm”-svindel, hvor en computer pludselig låser med et telefonnummer til falsk teknisk support.

Skam fylder meget

Et gennemgående tema i rapporten er følelsen af skyld og skam.

Flere ældre fortæller, at de efter svindlen følte sig dumme eller naive. Nogle havde svært ved at fortælle familie og venner om det, de havde været udsat for.

“Man føler sig dum i, at man har gjort det.”

Sådan fortæller Peder i rapporten.

Han valgte næsten ikke at fortælle nogen om svindlen, fordi han frygtede reaktionerne fra omgivelserne.

Holder det hemmeligt

Forskerne bag rapporten vurderer, at følelsen af skam kan føre til, at nogle ofre holder oplevelsen hemmelig og derfor ikke får hjælp.

Karina oplevede også, hvor hårdt omgivelsernes reaktioner kan ramme.

Da hun fortalte veninder om svindlen, lød kommentaren:

“Hold da op, det kommer ikke til at ske for os.”

Kommentaren gjorde hende både ked af det og flov.

Ifølge rapporten kan sådanne reaktioner gøre det sværere for ofre at komme videre efter svindlen.

Ofre føler sig alene

Undersøgelsen viser også, at flere ofre føler sig alene efter svindlen.

Nogle oplever, at sagen hurtigt bliver afsluttet hos banken eller politiet, mens andre fortæller, at de aldrig hører mere efter anmeldelsen.

Flere deltagere beskriver frustration over digitale anmeldelsesblanketter og lange sagsforløb.

Forskerne vurderer, at nogle ældre helt opgiver at anmelde svindlen, fordi processen virker uoverskuelig.

Andre fortæller dog, at det gjorde en stor forskel at blive taget alvorligt.

Et offer beskriver i rapporten, hvordan politiet efter flere måneder sendte en grundig forklaring på efterforskningen. Selvom svindlerne ikke blev fundet, gav det en følelse af at blive hørt.

Konsekvenser længe efter

For mange stopper problemerne ikke, når pengene er væk.

Niels fortæller i rapporten, at hans konto blev spærret efter svindlen. Han måtte have nyt dankort og nyt MitID.

“Så skal man til at huske nye numre på MitID og nye numre på dankort.”

Han beskriver et langt og frustrerende forløb med bank og digitale løsninger, før hverdagen igen fungerede normalt.

Rapporten peger på, at digital svindel ikke kun giver økonomiske tab, men også kan skabe utryghed og usikkerhed længe efter hændelsen.

Flere ældre fortæller, at de bagefter blev mere mistroiske over for telefonopkald, sms’er og beskeder fra myndigheder og banker.

Ældre særligt udsatte

Ifølge politiets tal er ofre for telefonsvindel i overvejende grad kvinder mellem 70 og 79 år. Mange er enker eller bor alene.

Samtidig viser offerundersøgelsen, at knap seks procent af danskerne i 2024 blev udsat for digital svindel. Det svarer til omkring 274.000 personer.

37.000 danskere blev udsat for kontaktbedrageri, hvor offeret overfører penge efter kontakt med en svindler via telefon, sms eller sociale medier.

Ofrene mistede i gennemsnit 13.500 kroner, mens enkelte tabte flere hundrede tusinde kroner.

Fire ud af ti ofre er blevet svindlet mere end én gang.

Store menneskelige konsekvenser

Formand for Det Kriminalpræventive Råd, Erik Christensen, mener, at rapporten viser behov for en stærkere indsats mod digital svindel.

“Digital svindel er et stort samfundsproblem, som ikke kun har økonomiske, men også stærke menneskelige omkostninger for ofrene. Ofte handler svindlerne koldt og kynisk, og det bliver tydeligt i den nye rapport,” siger Erik Christensen.

Han peger på, at svindlen har store menneskelige konsekvenser for ofrene.

Rapporten understreger samtidig, at digital svindel kan ramme alle.

“Det er svindlerne, der skal føle skam – og på ingen måde offeret.”

Sådan søger du hjælp efter digital svindel

1. Kontakt straks din bank, hvis du har overført penge eller udleveret kortoplysninger.

2. Anmeld svindlen til politiet.

3. Tal med familie eller venner om oplevelsen.

Cyberhotline for digital sikkerhed kan kontaktes på telefon 33 37 00 37.

Offerrådgivningen tilbyder anonym hjælp på telefon 116 006.

Læs hele rapporten